Redigeret af:
Ole Kyed og Kirsten Baltzer
Forfattere:
Ole Robenhagen, Beaste Hastrup, Tina Monberg og Erik Pfeiffer, Thorkild Ruby, Søren Güllich, Morten Ernebjerg, Lise Wesnæs, Bente Jensen og Arne Berg
Kroghs Forlag 2002
ISBN-10: 87-624-0384-2
Hvordan får jeg fat på bogen?
Den ser ud til at være svær at få fat på. Søgning på såvel webshops som biblioteket fortæller, man ikke længere kan få fat på denne første udgave af bogen, men i stedet må stille sig tilfreds med anden reviderede udgave af bogen.
Emner:
Anmeldelse:
Bogen ”Undervisning af Elever med særlige forudsætninger” udkom i midten af 2002. D. 1. januar samme år var ut tiltrådt som Gifted Children koordinator hos Mensa.
Dengang var det, at en bog om emnet udkom på dansk, stort. Receptionen vedr. bogen var velbesøgt, og der var følelsen af ”NU var vi på vej fremad”.
Når man kigger tilbage her knap 20 år senere, virker den knap så banebrydende. Men i det mindste kan man konstatere, selv om det går umanerligt langsomt med at få en holdningsændring til de ”særligt forudsatte ” i Danmark og ikke mindst i folkeskolen, er der alligevel sket noget!
Bogen introducerede formelt begrebet ”med særlige forudsætninger”, som er konstrueret af Ole Kyed i samarbejde med Poul Nissen og Kirsten Baltzer. Der beskrives på diplomatisk vis, hvad det omfangsrige begreb dækker over.
På engelsk snakker man om ”gifted children” og på dansk bruger vi også vendingerne ”højt begavede børn” eller ”intelligente børn”. Ole Kyed argumenterer i bogens første kapitel for, begrebet ”med særlige forudsætninger” er en mere dækkende beskrivelse. Det indikerer, man har noget med sig i sit udviklingspotentiale, men det er ikke nødvendigvis kun positivt.
Med afsæt i Howard Gardners teori om multiple intelligenser beskriver bogens bidragsydere meget forskellige børn eller tidligere elever, som har vist sig at have særlige forudsætninger inden for så forskellige områder som matematik, læsning og svømning.
Bogen er let at læse og uden brug af fagudtryk. Tre år efter udgivelsen, 2005, kom den i en 2. og revideret udgave, som du kan finde her .
Hvis du interesserer dig for, hvordan udviklingen har været gennem de sidste 20 år for denne børnegruppe, vil bogen være relevant for dig at læse. Den viser, hvordan man/vi dengang trådte de spæde barnesko ift. at få problemstillingen taget seriøst i Danmark. Lidt famlende og nærmest undskyldende, som især forældrene til en højt begavet adoptivsøn skriver.
Hvis du er ny til emnet i 2021, vil der være andre de danske bøger, som er mere relevante for dig at starte med.
Citat fra bogen:
“Hvis man når frem til, at barnet er ‘anderledes’, har særlige forudsætninger, må man af hensyn til barnet specificere, hvordan man er anderledes.
Ofte er ordet “anderledes” tillagt en negativ med-betydning. Sådan et bredt begreb kan bruges i dagligdags tale, hvor det kan være med til at underminere børns selvværd og svække deres selvtillid – det gælder i øvrigt for os alle.” (s. 189)