Susanne Hoff-Clausen
Vice conference manager ved World Conference i Odense 2012-2015
Lærer Mentiqa Odense 2009-2012
Bachelor engelsk, CBS
Studerende ved Professionshøjskolen Absalon
Webmaster, Mediesitter
6 års undervisningserfaring i privat og folkeskole.
Introduktion:
Umiddelbart har jeg altid set mig selv og min familie som almindeligt begavede, vel måske lidt anderledes med kreative løsninger og stor søgen efter viden om specielle emner helt ud i det ekstreme. Dét ændrede sig den dag min datter på ti år ikke havde lyst til at leve mere, hvilket jeg vidste skulle tages alvorligt.
Heldigvis var der noget, der gjorde, at jeg havde undersøgt en del om at være med særlige forudsætninger – fx Ole Kyeds bog – de intelligente børn), hvor beskrivelserne passede særdels god til / på hende.
Vi fik hjælp, og som det næste kiggede jeg efter nyt skoletilbud. Vi endte i Odense, hvor skolelederen tog godt imod os, og min datter var gæst i den klasse, hun eventuelt skulle gå i i en hel uge. Fredag var gæsteugen var slut og vi skulle til samtale. Lyset og kækheden var tilbage hos hende, og vi skulle hjemad og tænke over om det var en skole for hende.
’Jeg behøver ikke tænke, jeg har fået 12 nye venner og kommer på mandag.’ (De tolv venner var alle drenge!) Vi fik kringlet den, og hun startede ugen efter. At hun skulle op kl. tidligt, hen til toget, med toget til Odense og gå hen til skolen betød intet. Dét var med en stor klump i halsen, at jeg satte hende på toget.
Efterfølgende blev hun testet, og der var (og er) ingen tvivl, hun er et barn/voksen med særlig forudsætninger. Hun fortsatte hos psykologen, og jeg søgte også mere information bl.a. for at kunne hjælpe hende og ’rette op på’ nogle af de ting, der ikke fungerede hjemme. Skolen gav hende mange værktøjer til at arbejde med bl.a. selvtillid, selvstændighed og social…. Hun trives nu på SDU, dog stadig med sociale udfordringer, og er en glad voksen (vmsf).
Jeg fik vist ikke nævnt, at skolelederen var Tina Refning.
Imidlertid var jeg arbejdsløs og tog med til Odense, hvor jeg ’hang ud’ på skolen og havde fin kontakt med både ansatte og elever. Inden længe blev jeg vikar især for de små klasser og havde godt styr på de frække poder, der i den grad prøvede mig af, men de fik mig ikke.
Efter et stykke tid tilbød Tina mig en deltidsstillilng, og jeg begyndte jeg at arbejde på skolen som indskolingslærer, der bestod af elever fra 5 – 8 år ca. før .0. klasse og til 2. klasse i fagene dansk, engelsk, filosofi, naturfag mv. De andre klasser samlet i 3-4 hold underviste jeg i engelsk.
Mere tekst følger.