Begavede Børn i Skolen


Gunilla O. Wahlström

Kroghs Forlag A/S
1995 Sverige
1998 Danmark

ISBN-10: 87-7469-573-8

Hvordan får jeg fat på bogen?
Bogen kan ikke længere købes, men kan lånes på biblioteket. Direkte link her:
Søg, find og lån fra alle Danmarks biblioteker

Vi har også en indscannet udgave af bogen i en (større) pdf-fil. Den sender vi gerne til dig, bare skriv til os på info@bmsf.dk

Emner:

, , , ,


Anmeldelse:

Bogen er oprindelig skrevet på svensk og oversat til dansk i 1998. Det er den anden bog på dansk, som handler om højt begavede børn.

Bogen er letlæselig og giver en rigtig god introduktion til denne gruppe af børn. Den egner sig især godt til dig, som er ny til emnet, og har brug for en hurtig introduktion.

Den skifter lidt mellem forfatterens personlige holdninger og henvisninger til international forskning. Det gør den med afsæt i, der på det tidspunkt ikke fandtes noget forskning om de højt begavede i Skandinavien, så forfatteren har været i USA for at uddanne sig.

Hvis man arbejder professionelt med børn, særligt som lærer, er bogen herlig. Den har mange forslag til, hvordan man inkorporerer Blooms Taksonomi i sin daglige undervisning, således ens undervisning i udgangspunkt er tilrettelagt med mulighed for at differentiere til glæde for alle elever i klassen.

Tilgangen til at have særlige afsnit omkring højt begavede piger og børn fra etniske minoriteter er lidt ”old school” her over 20 år efter, bogen blev skrevet. Det ville man klart beskrive på en anden måde i dag.

Men som letlæst indføring i emnet og som praktisk orienteret inspiration til undervisningsplanlægning og differentieret undervisning, holder den 100 %.

Citat fra bogen:

Noget der er typisk med hensyn til de begavede børn, er, at de mange gange ikke skriver så pænt. Det skyldes ikke så sjældent, at tankerne tænkes så hurtigt, at hånden ikke kan følge med. (s. 33)